Tusind tak til alle jer, der besøgte Udstillingen 'Nyt liv' & lagersalg - til fordel for Røde Kors.
Hele weekendens salg blev sendt videre til Røde Kors, og det var stor glæde, at jeg kunne sende 12785kr til arbejdet i Ukraine.
Dagene var præget af iver efter at støtte, iver efter at opleve naturens skatte brugt på nye måder, iver efter at gøre en god handel.
Gæsterne kom fra nær og fjern, ja såvel fra Sjælland som fra Als, Vejen, Middelfart og Odense. Og masser af andre steder.
Det har været en fornøjelse at byde ind i mit kreative univers på kanten af Lillebælt og møde andre kreative sjæle med øje for natur og æstetik.

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.