Gæslingegrene varsler forår

 

Gæslingegrene

For mig er én af de første forårsbebudere altid pilegrenene, der står med de skønneste, lodne gæslingeknopper.

Gæslingegrene kan bruges på så mange forskellige måder, og i dag har jeg valgt at mixe dem med brogede, stedsegrønne laurbær fra min have og nogle få friske blomster. Det er bare skønt at få det friske pust af blomster ind i hjemmet, og der skal såmænd kun få blomsterstilke til.

Sort oasis

Sort oasis er et nyt produkt på markedet, og det giver helt nye muligheder for at arbejde kreativt med den klassiske blomsterdekoration. Den opfører  sig som den oasis, du kender, hvor blomsterne nemt kan sidde fast, samtidig med de får vand. Sort oasis er gennemfarvet, smitter ikke af og kan skæres i facon.

Traditionelt skjuler man oasis med blade, men det passer ikke altid godt til moderne dekorationer i den nordiske stil. Den sorte oasis skal man netop se som en del af dekorationen, og det skal ikke dækkes. Det gør det nemt at skabe et let, skulpturel og ikke mindst personligt udtryk i dine kreationer. 

 

Gå en tur i naturen, og find gæslingegrene fra piletræerne. 

Der er mange forskellige slags pil, og det er meget forskelligt, hvor tidligt de sætter gæslinger. Så hav øjnene med dig, når du er ude på tur

Gør den sorte oasis våd. Skær den til i facon, så den passer i en lav skål. Lav 2 grupper af brogede laurbær på siden af oasis med knappenåle. Det er kun for at få effekt, så pas på ikke at dække hele oasiskanten. 

Sæt pilegrene i en gruppe i den ene side af dekorationen.

 

Grenene må gerne hælde naturligt til den ene side, så der bliver bevægelse.

Sæt blomster i, så de også står i grupper.

 

Jeg har brugt nogle få stilke løvefod og småblomstret krysantemum. 

Tag alle bladene af blomsterstilkene.

 

Det gør dekorationen mere let, og de enkelte blomster mere effektfulde.

Til sidst sætter du knappenåle gennem nogle få gæslingeknopper og tegner striber med dem på den sorte oasis og bladene. Det giver en fin effekt, og trækker opmærksomheden med helt ned i bunden af dekorationen.

Artiklen er skrevet af blomsterdesigner Jette Vrængmose, indehaver af Uniqa Blomster

Køb produkterne til dekorationen herunder!